28 ting din hund ikke bør spise
Der er rigtig mange der tror, at hunde må spise nærmest alt, hvad vi spiser, men det kan volde problemer for hunden. Faktisk er meget af vores mad giftig for hunden, og kan i nogle tilfælde være decideret livsfarlig.
En anden ting er også, at hunde kan finde på mange ting, når de ikke er under opsyn, og det kan også føre til, at hunden får spist noget, som den ikke kan tåle.
Vigtigt:
Er du i tvivl om din hund har spist noget giftigt, så vil jeg anbefale at ringe til dyrlægen med det samme.
Indholdet på den her side er ikke rådgivning fra dyrlægen, og en række faktorer, så som mængden den har indtaget, hundens størrelse, allergier, mm. er afgørende for, hvad der er giftigt for en bestemt hund.
Her kommer de 28 ting:
Avocado
Avocado indeholder persin, som er et svampedræbende giftstof (fungicidtoksin), som i større mængder kan være farligt for hunde. Det gælder også stenen. Det kan forårsage opkast og diarré, og påvirke både mælkekirtler og hjerte. Det er derfor en god idé at undgå at give hunden avocado.
Ben og kød
Alle ben fra fjerkræ er en potentiel risiko for unden, da de kan splintres og sætte sig fast i spiserøret, maven og tarmene. Okseben kan derimod gives, men kun hvis det er råt. Fedtafskæringer fra kød kan også give diarré.
Er din hund ikke vant til at spise ben, anbefales det at du giver det i små mængder for at undgå at hunden får diarré.
Blomsterløg
Mange af de løgplanter vi sætter i jorden, er giftige. Har din hund gravet blomsterløg op, er det en rigtig god ide at tale med dyrlægen om, at finde ud af, om den pågældnede art er giftig.
Blåskimmelost / roquefortost
Blåskimmelost og roquefortost indeholder svampen roquefortin, som er en mykotoksin som hunde er følsomme overfor.
Broccoli
Broccoli bør ikke gives rå i større mængder, men kogt broccoli er ufarligt.
Chokolade
Te, kaffe, kakao og andre koffein- og kakaokilder indeholder teobromin. Hunde mangler det enzym, som nedbryder stoffet, hvilket gør, at forgiftningen sker hurtigt.
Teobromin kan være meget giftigt i mængder på omkring 20mg pr. kg legemsvægt, og lige frem dødelig ved en mængde på omkring 100 mg pr. kg legemsvægt.
Mørk chokolade har et højere indhold af teobromin, og er derfor endnu mere giftigt for hunden at spise, end lys chokolade.
Citrusfrugter
Citrusfrugter bør ikke gives i større mængder, over længere perioder.
Dej
Spiser en hund gærdej, og begynder den at gære i maven, kan hunden blive opsvulmet, beruset, og tarmene kan dreje rundt. Det kan potentiel udgøre en helbredsmæssig risiko, og behov for akut operation.
Fedtholdig mad
Mad med højt fedthindhold kan være årsagen til betændelse i bugspytkirtlen hos hunde.
Fisk
Ferskvandsfisk må ikke gives til hund i rå tilstand, men er den kogt, går det fint.
Foto: Jimi Malmberg
Kaffe
Te, kaffe, kakao og andre koffein- og kakaokilder indeholder teobromin. Hunde mangler det enzym, som nedbryder stoffet, hvilket gør, at forgiftningen sker hurtigt.
Teobromin kan være meget giftigt i mængder på omkring 20mg pr. kg legemsvægt, og lige frem dødelig ved en mængde på omkring 100 mg pr. kg legemsvægt.
Mørk chokolade har et højere indhold af teobromin, og er derfor endnu mere giftigt for hunden at spise, end lys chokolade.
Kakao

Kastanjer
Hestekastanjen – selve frugten, bladene, blomstrene, og barken indeholder stoffet glycosidet aesculin, som er giftigt for hunde. Symptomerne kommer som regel to dage efter indtagelse, men de kan også komme før. Det er vigtigt at du kontakter dyrlægen med det samme, hvis du har mistanke om, at din hund har spist kastanjer, da forgiftningen kan have fatale følger.
Symptomerne kan være savlen, diarré, opkast, smerter i bugen, nedsat appetit, dehydrering, kramper, lammelse, stivhed og feber.
Kølervæske
Det er ret usandsynligt at nogen kan finde på, at give hunden kølervæske, men får hunden selv fat på det, kan de finde på at drikke det, da det smager sødt. Etylenglykol, som er i kølevæske er ekstremt giftigt, og et forgiftningstilfælde af denne type, er som regel dødeligt, hvis hunden ikke kommer bliver behandlet.
Løg
Alle slags løg indeholder stoffer, som kan påvirke hundens blodlegemer. Store mængder løg kan forgifte hunde, og forårsager som regel forværret almentilstand, opkast og diarré.
Medicin
Medicin som er tiltænkt mennesker, kan potentielt være farligt for din hund. Kontakt derfor dyrlægen med det samme, hvis din hund er kommet til at spise medicin som ikke er udskrevet til den.
Mælkeprodukter/laktose
Hunde tåler som udgangspunkt ikke laktose, og det kan derfor give dårlig mave/diarré, hvis de indtager større mængder mælkeprodukter og/eller produkter der indeholder høje mængder laktose.
Nødder
Nødder har ofte et meget højt indhold af svampesporer, er ofte meget salte, og kan potentielt sætte sig fast i halsen.
Macadamianødder er giftige for hunde, dog er årsagen ukendt.
Rabarber
Rabarber og rabarberblade hæmmer dannelse af røde blodlegemer, og bladene indeholder oxalsyre, som i høje doser kan være dødeligt.
Rosiner
Vindruer og rosiner kan give nyreskader, eller lige frem være dødelige ved indtagelse af store mængder, dog er årsagen ukendt.
Safran
Safran er giftig for hunde i højere doser.
Salt
Salt binder som kendt væske i kroppen. Derfor kan hund få saltforgiftning, ved indtag af høje doser. I starten giver det som regel opkastninger, men får hunden ikke behandling, kan symptomerne forværres, og tilstanden kan blive alvorligt, potentielt dødelig.
Slik
Xylitol er et sødemiddel, der findes mange madvarer, og er meget almindeligt i tyggegummi og slik. For meget zylitol kan få hundens blodsukker til at falde, og dermed give hunden permanente leverskader.
Spinat
Spinat hæmmer dannelse af røde blodlegemer, og bør derfor ikke gives for ofte.
Sukker
Sukker er lige så usundt for hunde som det er for mennesker. Ved for højt indtag kan det forårsage overvægt, dårlige tænder, og sukkersyge.
Svampe
Mange svampearter er, lige som for mennesker, mindre egnede, og nogle er decideret giftige.
Te/the
Te, kaffe, kakao og andre koffein- og kakaokilder indeholder teobromin. Hunde mangler det enzym, som nedbryder stoffet, hvilket gør, at forgiftningen sker hurtigt.
Teobromin kan være meget giftigt i mængder på omkring 20mg pr. kg legemsvægt, og lige frem dødelig ved en mængde på omkring 100 mg pr. kg legemsvægt.
Mørk chokolade har et højere indhold af teobromin, og er derfor endnu mere giftigt for hunden at spise, end lys chokolade.
Tomat
Har hunden spist tomatplanter, grønne tomater, eller store mængder tomater, kan det forårsage opkast, diarré, og forstoppelse.
Tyggegummi
Tyggegummi indeholder xylitol, som er et sødemiddel, der findes mange madvarer, men er meget almindeligt i tyggegummi. For meget xylitol kan få hundens blodsukker til at falde, og dermed give hunden permanente leverskader.
Vindruer
Vindruer og rosiner kan give nyreskader, eller lige frem være dødelige ved indtagelse af store mængder, dog er årsagen ukendt.
Xylitol
Xylitol er et sødemiddel, der findes mange madvarer, og er meget almindeligt i tyggegummi og slik. For meget xylitol kan få hundens blodsukker til at falde, og dermed give hunden permanente leverskader.
Æggehvide (rå)
Æggehvide indeholder avidin, som gør, at vitaminer udskilles sammen med afføringen i stedet for at blive optaget af kroppen. Ved kogning af æggehviden, mister avidin den evne.